
Patientforløb
Vi sikrer tryghed og høj faglighed gennem hele dit forløb – fra den første uforpligtende samtale til den endelige kontrol.
Forundersøgelse & 3D-simulation
Et forløb indledes altid med en grundig og rolig forambulant samtale. Her gennemgår vi dine ønsker, tanker og næsens udtryk. Vi udfører en fotorealistisk Vectra H2 3D-simulation af din næse. Det sikrer, at vi har en solid fælles platform og et fælles sprog at basere samtalen på. Det giver os indsigt i, hvad dine mål, bekymringer og ønsker er for operationen, og gør, at operationen kan planlægges præcist.
- Individuel rådgivning
- 3D simulation i realtid
- Gennemgang af anatomi og funktion
Forberedelse før operation
Når du har besluttet dig for operationen, modtager du detaljeret skriftlig information fra os. Du skal være opmærksom på reglerne for faste, fordi operationen foregår i fuld bedøvelse, og på eventuelt rygeophør og pausering af medicin.
- Fasteinstruktioner
- Medicinvejledning
- Smerteplanlægning
Operationsdagen
Du ankommer til klinikken, hvor vores erfarne anæstesi- og operationssygeplejersker tager imod dig. Kristian fotograferer dig og gennemgår planen sammen med dig én sidste gang. Efter operationen hviler du på vores opvågningsstue, indtil du er klar til at blive hentet.
- Trygge, rolige rammer
- Skånsom hybrid kirurgi
- Professionel opvågning
Den første tid efter operationen (0-14 dage)
De første dage efter operationen vil næsen være stoppet og hævet, og der kan forekomme let sivning eller næseblod. Du har skinner i og uden på næsen, som holder alt på plads. Det er afgørende, at du holder dig i ro og tager den ordinerede medicin.
- Regelmæssig næseskylning
- Smertehåndtering
- Vi anbefaler som standard 14 dages sygemelding og 14 dages pause fra sport.
Kontrol & det endelige resultat
Efter 8-10 dage møder du til stingfjernelse ved vores sygeplejerske. Ca. 2 uger efter operationen kommer du til den første behandlingskontrol, hvor skinnerne fjernes, og du får råd om sårpleje. Herefter vil næsen fortsat være hævet, og den endelige formgivning sker gradvist over de næste måneder. Vi ser dig til opfølgende kontrol efter 6-9 måneder.
- Stingfjernelse efter 8-10 dage
- Behandlingskontrol efter ca. 2 uger
- Opfølgning efter 6-9 måneder
Officielle Patientfoldere
Download vores detaljerede patientfoldere med vigtig information om forberedelse og efterbehandling for dit specifikke indgreb.
Kosmetisk Næseoperation
Vigtig information om dit forløb efter en kosmetisk operation på den ydre næse (rhinoplastik).
Næseskillevæg & Muslingeben
Vejledning og information om dit forløb efter kirurgisk opretning af skæv skillevæg eller reduktion af muslingeben.
Bihulekirurgi
Information og gode råd om dit forløb efter en endoskopisk bihuleoperation (kikkertoperation).

