
Rhinoplastik med præcision og omtanke
Specialiseret i æstetisk næseoperation, komplekse revisionsindgreb og rekonstruktiv næsekirurgi samt avanceret image-guided bihulekirurgi.

Kristian Bruun Petersen
Dedikeret til næsen
Mit arbejde er dedikeret til næsen.
Jeg er specialiseret i avanceret æstetisk, rekonstruktiv og funktionel næsekirurgi med særligt fokus på komplekse revisionsindgreb.
For mig handler rhinoplastik ikke om at skabe en ny næse eller et nyt udseende. Det handler om at skabe balance mellem næsen, ansigtet og den identitet, du ønsker at udtrykke.
Hver operation planlægges individuelt og bygger på moderne, vævsbevarende kirurgiske principper med fokus på naturlighed, funktion og langtidsholdbare resultater.
En skandinavisk tilgang til ansigtsæstetik
Min forståelse af æstetik tager udgangspunkt i værdier som individualitet, autenticitet og respekt for det enkelte menneskes udtryk.
Det handler ikke om etnicitet, trends eller standardiserede idealer. Målet er at skabe harmoniske og naturlige resultater, som understøtter ansigtets proportioner og den enkelte patients karakter.
Den samme filosofi danner grundlaget for kønsbekræftende rhinoplastik. Næsens form spiller en vigtig rolle for ansigtets kønnede udtryk, og kirurgien skal derfor ikke alene være teknisk præcis, men også tage højde for patientens identitet og oplevelse af sig selv.
Internationalt funderet ekspertise
Kristian Bruun Petersen har omfattende erfaring med avanceret kosmetisk og rekonstruktiv næsekirurgi. Med en indgående forståelse for næsens anatomi, en dyb sans for ansigtets æstetik og et kompromisløst fokus på detaljer er han kendt for at skabe naturlige og harmoniske resultater.
Kristian benytter de nyeste strukturelle og hybride teknikker – metoder der anvendes meget få steder i Norden. Hver næse og hvert ansigt er unikt, og derfor tilpasses teknikken præcist til dig for at sikre det bedst mulige resultat.
Som en af få kirurger i Skandinavien anvender Kristian Piezo ultrasononiske knive og diamantbor ved alle sine indgreb. Redskaberne er mere skånsomme for vævet, giver en større præcision og åbner mulighed for meget avancerede teknikker, hvor selv vanskelige og tidligere fejlopererede næser kan rekonstrueres sikkert.
Kristian arbejder i et tæt fagligt netværk med nogle af Europas og verdens førende næsekirurger og har gennemført kirurgisk træning ved internationale centre i blandt andet Schweiz, Italien, Tyskland, Holland, Belgien, Spanien, Sverige, Tyrkiet og USA.
Kristian er overlæge på Aarhus Universitetshospital, hvor han primært beskæftiger sig med rekonstruktion af næse og næseskillevæg, kikkert operationer i bihulerne og cancer kirurgi. Han er lektor på Aarhus Universitet, formand for Dansk Rhinologisk Selskab og er inviteret foredragsholder ved nationale og internationale møder inden for kompleks bihulekirurgi, pladsgørende næsekirurgi og æstetisk rhinoplastik.
Curriculum Vitae
En komplet oversigt over Kristian Bruun Petersens uddannelse, erfaring og faglige engagement.
Uddannelse
Efteruddannelse
Kristian har desuden deltaget i en lang række internationale kurser som led i sin fortsatte faglige specialisering. Herunder “Stuttgart Advanced Course for Rhinoplasty & Nasal Reconstruction Symposium”, “Pittsburgh, USA, ‘Pittsburgh adv Endoscopic Endonasal Surgery of the Skullbase” mv.
Speciallæge i Rhinologi og Skullbase kirurgi
Aarhus Universitetshospital
Lægevidenskabelig kandidateksamen, 2004
Aarhus Universitet
Undervisning mv.
Foredragsholder
Kristian er en eftertragtet foredragsholder og har bl.a. holdt foredrag på Nordisk Kongres i Reykjavik, Island, samt i Tromsø, Norge. Han skal holde foredrag om rekonstruktiv næsekirurgi på det australske/newzealandske næsekirurgiske årsmøde senere i år.
Dansk Rhinologisk Selskab
Bestyrelsesmedlem, de sidste fire år som formand.
Aarhus Universitet
Ekstern klinisk lektor, 2015-nu
Medicinrådet
Medlem af Medicinrådet: Fagudvalget vedr. inflammatoriske lidelser i næse-hals regionen.
Medicin.dk / Lægemiddelkataloget
Forfatter til lægevidenskabelige artikler om sygdomme i næse og bihuler.
Sundhedsstyrelsen / kursus i næse- og bihulekirurgi
Undervist alle landets kommende øre-, næse- og halskirurger i næse- og bihulekirurgi. Han har desuden været kursusansvarlig siden 2021.
Erfaring
Dagmar Klinikken
Klinikejer & Speciallæge, 2025-nu
Lift Clinic
Kosmetisk næsekirurg, 2022-nu
Budolfi Privathospital
Næse- og bihulekirurgi samt kosmetisk næsekirurgi, 2020-2025
Capio
Næse- og bihulekirurgi samt kosmetisk næsekirurgi, 2017-2024
Aarhus Universitets Hospital
Overlæge på Øre-Næse-Hals kirurgisk afdeling, 2020-nu
Aarhus Universitets Hospital
Afdelingslæge på Øre-Næse-Hals kirurgisk afdeling, 2015-2020
Søvnklinikken, Aarhus Universitets Hospital
Daglig lægefaglig leder, 2015-2017
Aarhus Universitets Hospital samt Holstebro Sygehus
Hoveduddannelse till speciallæge i Øre-Næse-Hals, 2011-2015

